Tankerne bliver på jobbet, selv når arbejdsdagen officielt er slut, uafsluttede opgaver dukker op i baghovedet om aftenen, og weekenden føles sjældent helt fri. For mange er grænsen mellem arbejdsliv og fritid blevet så uklar, at den nærmest er forsvundet, og det kan desværre sætte sig over tid.

Det er ikke nødvendigvis manglende engagement eller disciplin, der er årsagen. Tværtimod er det ofte de mest dedikerede medarbejdere, der har sværest ved at koble fra. Men paradokset er netop det: Jo dårligere man er til at hvile, jo sværere bliver det at yde sit bedste. Jo sværere det bliver at yde sit bedste, jo mere belastende føles arbejdet.

Når arbejdet æder mere på arbejdsglæde end det giver

Arbejdsglæde handler ikke kun om, hvad der sker i arbejdstiden. Det handler i høj grad om, hvordan arbejdet sætter sig i os resten af døgnet. Er man konstant mentalt til stede på arbejde, selv når man fysisk befinder sig et andet sted, slider det på os over tid. Søvnen forringes, koncentrationen svigter, og overskuddet til det øvrige liv mindskes.

Det er en spiral, der er svær, men det er muligt at bryde den. Det kræver, at man begynder at betragte evnen til at koble fra som en færdighed, der skal øves og prioriteres, præcis ligesom de faglige kompetencer man bruger i sit arbejde.

Skab en tydelig overgang mellem arbejde og fritid

Et af de mest effektive greb er at etablere et fast ritual, der markerer overgangen fra arbejdstid til fritid. Det kan være en gåtur, at skifte tøj, lave en kop te eller blot at lukke computeren ned med en bevidst handling frem for at lade den stå på vågeblus.

Hjernen er i høj grad styret af vaner og kontekst. Når man gentagne gange bruger den samme handling som signal for, at arbejdsdagen er slut, begynder hjernen at reagere på det og skifte gear. Det kræver tålmodighed, og de første uger kan føles kunstige. Men effekten opstår gradvist, og de fleste mærker en forskel inden for relativt kort tid.
Mobiltelefonen er ikke din ven om aftenen

En af de største barrierer for reelt at holde fri er den konstante tilgængelighed, som smartphonen skaber. Notifikationer fra arbejdsmail og beskedapps holder hjernen i en slags beredskabstilstand, selv når man ikke aktivt svarer. Det er nok at vide, at der kan komme noget, for at hjernen ikke rigtig slapper af.

En konkret løsning er at sætte faste tidsrum, hvor man ikke tjekker arbejdsrelaterede beskeder. Slå notifikationer fra om aftenen og læg telefonen væk. Det er ikke uansvarligt – det er nødvendigt.

Prioritering er ikke det samme som at gøre mindre

Mange, der arbejder for meget, har en forestilling om, at løsningen handler om at arbejde hurtigere eller mere effektivt. Men udfordringen er ofte, at alt føles lige vigtigt og lige presserende. Når alt er en prioritet, er intet det.

At lære at skelne mellem det, der virkelig haster, og det der blot opleves som haster, er en vigtig kompetence. Det kan hjælpe at slutte arbejdsdagen med at notere, hvad der er løst, og hvad der venter til næste dag. Det giver en følelse af afslutning og skaber ro, fordi hjernen ikke behøver at holde styr på alle løse ender. Du kan med fordel deltage i et arbejdsglæde foredrag, der har til formål at sætte din personlige glæde først, og på sigt kan hjælpe dig med at nå det mål.

Arbejdsglæden finder du ikke i mere arbejde

Det er en udbredt misforståelse, at man kan arbejde sig til bedre resultater ved blot at lægge flere timer. Restitution er en forudsætning for præstation, ikke en hindring for den. Når man giver sig selv lov til at hvile, komme ud, dyrke motion eller blot være til stede uden halv opmærksomhed på telefonen, lader man hjernen gendanne den kapacitet, der gør det muligt at tænke klart og arbejde med kvalitet.

Arbejdsglæde opstår ikke altid ved at arbejde mere, men når der er plads til at mærke, at det man laver, giver mening, og det kræver, at man indimellem sætter arbejdet helt på pause. Læs mere på siden, der løbende udgiver blogindlæg med vidt forskellige emner.