
Få et smukt og naturligt ansigt med den rette behandling.
Hvis du har uren hud eller blot vil forkæle dig selv med en ansigtsbehandling, behøver du ikke at gå ud og bruge i dyre domme på produkter fra store producenter. Du kan nemlig sagtens lave ansigtsbehandlingerne derhjemme. Med de rigtige opskrifter kan du forkæle dig selv og din hud fuldt ud, uden at det behøver at koste meget. Her får du en guide til, hvordan du kan lave følgende ansigtsmasker derhjemme.
- Maske lavet med yoghurt, der fungerer til irriteret hud
- Ansigtsbehandling af Ole Henriksens opskrift med honning
- Dennis Knudsens opskrift til tør hud
- Havregrynsansigtsmaske, der er bedst til sart hud
- Papayamaske, der virker godt mod uren hud
- Eksfolierende creme der fungerer til alle hudtyper
6 hjemmelavede ansigtsbehandlinger der skaber resultater
Du får en guide til seks ansigtsbehandlinger som skaber resultater der er hurtige at gå til og som ikke kræver de store hudpleje ingredienser. I Århus og København finder der iøvrigt flere kombinerede skønhedsklinikker og frisører, såfremt du ikke har modet til at prøve nedenstående opskrifter. Her er du selvfølgelig også garanteret en god service og behandling.
1. Lav en ansigtsbehandling med yoghurt
Det er utroligt nemt at lave masker til ansigtet derhjemme, der kan forbedre din hud. Tag blot ned i dit lokale supermarked og hent noget yoghurt naturel. Dette er nemlig den vigtigste ingrediens i denne første ansigtsmaske, som giver en rensende, fugtgivende og beroligende effekt. Når du først har fundet yoghurten frem, blander du en spiseskefuld med en spiseskefuld honning og et par dråber limesaft. Lad den stå i lidt tid i køleskabet og smør den herefter på huden. Så vil du kunne mærke den afkølende og beroligende effekt. Ansigtsmasken fungerer også suverænt, hvis du er blevet solbrændt.
2. En ansigtsbehandling efter Ole Henriksens opskrift
Du kender sikkert Ole Henriksen, som har lavet mange lækre behandlinger til huden igennem tiden. Han har dog også lavet opskrifter, som du selv kan arbejde med derhjemme. Du kan for eksempel prøve hans honningansigtsbehandling, som er super til at fugtiggøre tør hud. Her bruger blot 2 teskefulde honning, en teskefuld yoghurt, en teskefuld havregryn, en A-vitamin kapsel, 1 E-vitaminkapsel og fem dråber lavendelolie. Put det ned i en skål og brug en ske eller blender til at mase det hele sammen. Herefter er masken klar til brug.
3. Ansigtsbehandlinger med hjælp fra Dennis Knudsens
En anden person, som er kendt for sit høje niveau inden for hudpleje er Dennis Knudsen. Ham behøver du dog heller ikke at sende penge imod for at få hjælp fra. Han har nemlig udgivet en opskrift, som er yderst god til at stabiliserer din hud og lukke porerne med en simpel ansigtsbehandling. Du skal blot blande en kiwi, en mango og lidt økologisk yoghurt. Når dette er gjort, smører du den i ansigtet, lader den side, indtil det strammer i ansigtet og vasker den af.
4. En ansigtsbehandling lavet af havregryn til sart hud
Har du sart hud, er der dog en ansigtsmaske, der er helt igennem fantastisk. Den er nemlig effektiv, god til at peele huden, og den fjerner døde hudceller hurtigt. Tilmed er den også rimelig billig. Du tager blot en æggeblomme, 25 gram smør og en halv håndfuld havregryn. Knus det hele med en morter, til der er en god konsistens. Herefter kan du massere det ind i ansigtet og fjerne det efter cirka ti minutter.
5. En ansigtsbehandling hvis du har acne
Har du problemer med acne og bumser? Så er denne ansigtsmaske maske lige noget for dig. Den er nemlig super god til at hele huden og behandle de steder, hvor man har urenheder og beskidt hud. Tag blot en fjerdel Papaya, lidt brun sukker, en spiseskefuld honning, 2-2 spiseskefulde flødeskum og en halv spiseskefuld frisk appelsinsaft. Smør den i ansigtet og vask den af ti minutter senere. En ansigtsbehandling mod uren hud renser huden for det fedt og den snavs der i sidste ende danner acne.
6. Eksfolierende ansigtsbehandlinger til alle hudtyper
Er du i tvivl om, hvilken en du skal vælge, bør du prøve den her. Med blot 2 spiseskefulde havsalt og en spiseskefuld olivenolie, kan du nemlig hjælpe din hud meget nemt.
Skriv et svar